madmedomtanke leverer mad i allerbedste klasse - også for 15.000 gæster på en gang.

Uanset om I skal holde en firmafest, et jubilæum, en konference, et topmøde, indvielse af en ny fabrik eller en sportsdag, så leverer vi det bedste. 

Vi har mange års erfaring i projektledelse. Vi lytter til jer og jeres ønsker og vi er nærværende fra første kontakt til arrangementet er slut.

Vi kan tage os af dele af jeres arrangement eller vi kan koordinere hele molevitten.

Sammen med de bedste folk i branchen, leverer vi en totaloplevelse med mad, drikke, personale, location, dekoration, musik, lyd og lys.

Fortæl hvad I gerne vil - så finder vi en god løsning sammen.

Vi tager ansvar, vi gør os umage hver gang, og vi holder, det vi lover.

 
tempImagezdi6pU.png

Maden

Vores mad er enkel, veltilsmagt og nylavet. Alle vores retter er tilberedt fra bunden - fordi det kan smages.

Vi er grønne i tanke og handling. Vi navigerer efter smag og kvalitet, og vi vælger vores råvarer med omtanke. Omtanke for smagen, sæsonen, det lokale, dyrene og miljøet.

De fisk vi tilbereder, er hovedsagligt fanget i Nordsøen, vores håndpillede rejer er MSC certificeret, kødet er velfærdskød, vores kolonialvarer, mejeri og grøntsager er overvejende økologiske. Vores engangsservice er FSC-mærket, bionedbrydeligt eller genbrugsplast. Vi samarbejder med DAKA refood, som omdanner vores madspild (skræller, ben og overskydende mad) til biogas.

Holdet

Karen er cand. merc. og Lars er udlært kok hos Erwin Lauterbach. Vi grundlagde madmedomtanke i 2004.

Vi holder af mennesker og derfor er det vigtigt for os, at vi er på hold sammen. Både med kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi ved, at alt kan løses, når vi samarbejder.

Vi har et stort netværk af kokke og serveringsfolk, som alle har madmedomtanke dna’et i sig: Vi tager ansvar, gør os umage og holder det vi lover - hver gang . 

Vi værner om vores medarbejdere. Vi har fokus på et godt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor alle kan lide at arbejde. Skriv til Karen, hvis du har lyst til at være en del af holdet.

Referencer

Vi har lavet store arrangementer i 19 år. Vi arbejder for de største virksomheder i Danmark. I kender dem allesammen. Af diskretionshensyn ser I dem ikke her. Men ring til Karen, så kan I få direkte kontakt med de firma-referencer, der er relevante for jer.